onsdag den 31. december 2008

Linnea anno 2009

Daarh jeg har slet ikke fået skrevet i ferien! Så lige et lille resume:
Sidste fredag, store "vi-ses-dag" (ikke farvel, men vi ses) på skolen, hvor lærerne kom ned i hullet med champagne/asti (indrømmet, jeg aner ikke om det var det ene eller andet) og delte ud til alle, hvorefter alle skålede i hvide plastic krus. Derefter spænede alle ud på afdelingerne for at hente kæmpe kufferter og tasker (mig med monster kuffert, computertaske, kamerataske og rygsæk). Så, kæmpeknus til alle og vi ses" og "på gensyn", og ind i toget til København. 
KÆMPE tak til Sofies fantastiske mor som SUPER sødt, kørte mig helt hjem fra Hovedbanen! Var så lettet da jeg kom indenfor. Smed alle taskerne og sagde hej til Fatti og Mutti.

Derefter fulgte nogle herlige dage, med gensyn af dejlige og fantastiske veninder, lille-juleaften med min mors side af familien og juleaften med min fars, med helt fantastiske gaver og rigtig hyggelig stemning. Fredag kom Tim herhjem, hvor han blev hevet med til familiejulefrokost og mødte hele min sindsyge familie. På trods af min onkel der igen og igen spurgte "nogle der skal have noget at driiiikke" overlevede han, uden en sprængt blære. 
Lørdag skulle trunten til København, hvor han ikke havde været siden 6. klasse... Forstår ikke han har overlevet. Virkelig mærkeligt at vise København til en der er der SÅ sjældent. 
Mandag kom Patrick herhjem med min julegave, og tog hjem sammen med Tim (efter deres æde-orgie på Kentucky Fried Chicken).

Og nu sidder jeg her, onsdag, og venter på et skulle hjem til min veninde for at fejre en højtid, jeg egentlig ikke syntes er så fed igen (+ alt for fulde mennesker og fyrværkeri), men glæder mig nu faktisk alligevel. 

LINNEA ANNO 2008-09

Alder:

15

Kærester:

1, Tim Bby, det viste sig jeg faktisk havde generne til at forelske sig

Grineflip:

Utallige, især flere tusinde nervøse latterudbrud i starten af skoleåret

Store beslutninger:

2, købte sko efter at have savlet over dem i et halvt år og besluttede mig for at jeg skal på Allerød Gymnasium efter sommerferien

Store GODE beslutninger:

1 kæmpe, beslutningen om at tage på efterskole

Nye venner:

90 fantastiske mennesker fra Rantzausminde efterskole. 

Nedture:

Mange, men jeg blev altid hjulpet af herlige mennesker. Især efter Hans blev smidt hjem 

Opture:

1 evig optur

Dejlige mennesker:

Maria, Michelle og Josefine. I er fantastiske og skræmmende tålmodige med mig

Amanda, selvom vi ser hinanden så lidt

Mette, du er virkelig herlig og dejlig. Du har næsten altid været så tæt på mig uden jeg vidste det

Hans, Emil, Larsen og Martin L, jeres værelse, og jer, er geniale til emo-nedture og til at komme i godt humør igen

Martin C, tak for de utallige gange du har reddet mit humør

Frederik, du bliver til noget stort, og du er så herlig

Resten af Rantzausminde, jeg elsker jer og savner jer her i ferien

Tim, selvom jeg ikke forstår at du gider mig, så elsker jeg dig


Fantastisk nytår til alle

onsdag den 17. december 2008

Helt forfra

Kæmpe store flyttedag i dag. Alt ned fra min væg, alt ud fra mit skab og det hele tværs over skolen og op af trapperne til Mælkevejen, og mit nye værelse. 
Se hvor tom og trist min gamle seng ser ud uden sengebetræk og breve

Uuh og min nye seng :)

tirsdag den 9. december 2008

Den virkelige verden

Ude i den virkelige verden må i andre have det hårdt. Derude forstår i ikke hvor sjovt det er at sige habedihabedihab. I ser forvirrede ud når vi laver spirit-fingers & krønike-klap ad jer og i forstår slet ikke meningen i DOS. I bliver forøvrigt irriterede over at vi siger gøgler, Bob, naw og trunte konstance. 

Derfor er det måske også svært at forstå hvor hårdt og trist det er når en unge bliver smidt ud af skolen, uanset hvad grunden er. Især når det er permanent. Ikke en 'tænker' eller 'hjem på prøve', men som i helt hjem. Det gør ikke en just det der gør en røv dag bedre.

Kommer nu til at savne dig Hansi. Men vi ses jo

mandag den 8. december 2008

Jule ønsker

First of alle, glædelig dejlig jul til alle :) Er endelig kommet i julestemning efter hele skolen skulle lave dette års coverversion af 'Do they know it's christmas time', som forresten kan ses på http://www.youtube.com/watch?v=nUE8gndC5cc *Reklame* 

Oooog så kommer også min ønskeseddel her, på opfodring fra min familie.. Og den er så også henvendt til dem:

Kjoler! I farver og flotte udskæringer (med ærmer, både korte og lange ærmer) og ikke for lårkorte. Bruger S

Plugs (øreringe til de store huller jeg har i ørene) fra Copenhagen Body Ekstremes. Hvide med et rødt kors på, 6 mm. De koster noget med hundrede for et par

Taske fra Christianias julemarked lavet af cykelslanger. En af de helt store som er lidt 'frynsede'

Brune Dr. Martens med satin snørebånd og ternet for. Jette Riis og smartgirl.dk ved jeg sælger dem til omkring 1000. Jeg bruger størrelse 36 eller 37, det er lige godt J

En holder til min ladyshaver, så jeg kan få den frem og tilbage fra skolen.

Sjove nederdele, i sjove farver bruger for det meste S

Guitar Hero til Nintendo DS

Saw 1, 2 og 4 på dvd, og biografbilletter til at se 5’eren

Store sjove øreringe

Dvd’er med Mumitroldene. Jeg har i forvejen 1, 3, 4 og 15

Cd’er:

Manu Chao

Yoav

Figurines

Smashing Pumpkins (De gamle cd’er)

Gavekort til Topshop i København

Bogen ”Jeg er bevæbnet og har tømmermænd”

Gavekort til undertøjsbutikken La Senza

Jonathan Spang s ”Familie” på dvd


Upti wupti!

mandag den 24. november 2008

90 sedler


"Linnea, vi dækker hele din seng med sedler imens du er væk i weekenden"
"Haha, ja som om i gør"
Nogenlunde sådan lød ordvekslingen i fredags, efter Jonas og Jannick havde kæmpet en brav kamp med at få skrevet "Knep mig Tim" i min pande, lige inden jeg skulle hjem til ham, og hans forældre. Den mission lykkedes heldigvis ikke! Så var det de skummelt sagde at de ville dække hele min seng med sedler hvor det stod i weekenden, hvor de vel og mærke blev på skolen. Alt dette havde jeg glemt da jeg kom slentrende ind på mit værelse med min taske, og Jonas og Jannick kom krybende bag mig med skumle grin. Først da jeg var HELT henne ved sengen lagde jeg mærke til den helt hvide væg og de små stykker gaffa-tape over det hele (Ja, de havde valgt at hænge det op med skide gaffa!) i og på min seng OG i hele mit skab.
TAK Jonas og Jannick, sjovt, meget sjovt, at hænge præcis 90 'knep mig Tim' sedler op på mit værelse. Okay indrømmet, jeg grinte og det er lidt sjovt at jeg stadig ikke kan finde de sidste 4

onsdag den 19. november 2008

Dyb misundelse

Jeg ryger direkte i helvede. Ihvertfald hvis man tror på de 7 dødssynder. Jeg er nemlig dybt, dybt misundelig på Cassiopeia 2, og til tider også Mælkevejen 2. For at have så fantastisk dejlige og hyggelige værelser. Ikke fordi jeg ikke kan li' mine roomies, de er rigtig søde, men jeg har bare ikke så meget tilfælles med dem og derfor ikke så meget at snakke med dem om, og nu ved jeg godt at vores skole er bygget op om 6 ord, hvoraf det ene er 'tolerance' .. Så undskyld Bo og Clemmer, men jeg erkender min misundelse. Og undskyld Cassiopeia 6, i er dejlige, men vi minder så ualmindelig lidt om hinanden. Tror det bliver rart til jul at prøve noget nyt, når man får mulighed for at rykke rundt på værelserne.

Og nu sidder der sikkert nogen trunter og syntes jeg er ego og ingen tolerance har, ja det er jeg måske, men har sgu været åben og tolerant over for en masse andre ting. Det kan man ikke lade være med på en efterskole.

mandag den 17. november 2008

En stille uge og dejlig post


Okay, jeg har skrevet det før, og jeg kommer til at skrive det 1000 gange mere: Post er det bedste i hele verden! Om det er en rodekuvert om et fortabt brev fra Post DK, et langt sødt brev fra en fantastisk veninde eller et natbrev fyldt med guldglimmer og sjove farver, så er det næsten lige fantastisk (okay, bliver måske en smule mere begejstret over breve fra veninder end fra PostDanmark).
Det er så til gengæld hammer møg irriterende at have skrevet et langt brev til sin veninde, placeret på en efterskole på Sjælland, som så forsvinder på vejen dertil.. Nej, mig og PostDanmark er tit uvenner. 
Selvom det er et ualmindeligt dårligt billede, så forestiller det væggen ved min seng, pyntet med alle de dejlige breve jeg har fået! Tak tak tak tak alle i dejlige mennesker der har skrevet til mig, jeg værdsætter det SÅ meget!

Hmm.. Og så er der jo helt stille på skolen.. Eller, så stille som der nu kan blive med 15-16 højtråbende drenge og 10-15 grinende piger. For 10. klasserne er jo på det der brobygning, noget som de er yderst utilfredse med, hvilket du kan høre på både Malou og Carls blogs.. Og på alle 10. klasserne, når de efter en dag på diverse uddannelser + en cykeltur på henholdsvis 4 og 8 kilometer til deres skole, kommer hjem.. Og det er så kun den ene vej. Så de små 9. klasser, vi hygger bare rundt med grammatik øvelser og udnytter at der er stille på afdelingen, til at tage en kort morfar. Hehe, og så til at hovere en smule når de gamle kommer hjem.

Woop woop

søndag den 16. november 2008

Helt trist at sige farvel


Når ens fantastiske veninde disker op med dejlig frokost og kram, er det helt trist at skulle tilbage til skolen. Kommer til at savne dig vidunderlige michelle. Og også tak for i fredags jos <3

mandag den 10. november 2008

Flyvende Elvis, kærlighed og demo

Så vendte jeg tilbage til skolen med fuld kraft og landede lige oven i forældredagen. Gnæk gnæk, så sjovt at se de flabede og højrøstede opføre sig pænt og artigt overfor deres forældre og måske endnu sjovere at se pimp-drengene med deres små søskende (forestil jer stor, høj og skaldede Johan, der normalt siger "Fucking-bøsserøøv", bære rundt på sin lille lillsøster? Naaaw). 
Så var der jo selvfølgelig også den fænomenale afslutning på ugen, selve teaterstykket, og er du vild det var godt. Fik lov til at sidde inde i salen og se det. Syntes fandeme alle gjorde det mega godt, endda også folk man havde tvivlet på, hvilket måske var noget af det fedeste. 

Så pludseligt var der nogle som snakkede lidt om en demonstration i Svendborg, og på hvad der føltes som 3 sekunder, var jeg blevet overtalt til at cykle til Svendborg (i MEGA kulde!) sammen med 10 andre piger (og en dreng), ind for at høre taler og synge fællessange + gratis vegansk suppe efterfølgende. KÆMPE hurra for dejligt initiativ og impulsivitet!
(Og så kom vi da også lige i Fyns Stifttidende)



Til sidst, men ikke mindst, havde vi en dejlig, dejlig og fantastisk kærligheds-dag på skolen i onsdags, som vores allesammens fantastiske Luna havde arrangeret sammen med Laura. Så hele dagen stod på ekstra store kram og kys + workshop hvor man kunne skrive natbreve til hinanden, som så blev delt ud af det syngende postbud Gustav. Tak for brev Mette, Lavra, Fie, Marc, Johan og Tim, der findes intet bedre end breve!

Så vil slutte af med at sende jer derude en masse kærlighed og ønske jer en dejlig weekend
  - Slidt Musvit, stolt medlem af Dyr over Styr


onsdag den 5. november 2008

Hjemve, O-o-o-Obama, halloween og teatergøgl

Okay.. Jeg fik så aldrig opdateret det tidligere indlæg, så nu får i et indlæg fyldt med gøgl og billeder.

Long time, no see. Haha. Har slet ikke haft tid til at blogge, grundet sjove mennesker og en igangværende teater uge, som jeg i dette sekund på en måde flygter fra. Ja, er lidt en krsyter, jeg ved det. Har hele ugen været træt i kroppen (og det hjalp ikke ligefrem at sidde oppe til kl. halv 5 tirsdag nat for at se valg) og lidt småsur på mig selv og resten af verden, uden nogen grund. Og oven i hatten, kom en helveds masse stres, som jeg helt og alene skabte, og faktisk var den eneste der var påvirket af! Det var først i går aftes at det gik op for mig hvad der havde været galt. En ting som jeg havde troet aldrig nogensinde i mit liv ville ramme mig.

Hjemve.

Jeg savner mine veninder, min kat, og ja endda mine forældre og resten af min familie. Så lige nu sidder jeg i toget imod Odense (indlægget her bliver godt nok først postet når jeg kommer hjem til internet), spiller mærkeligt bil spil som nogle drenge på skolen har en fetich med (Track mania something, anyone?), prøver at slå tiden ihjel og finde en måde at bruge min sparsomme tid derhjemme til at se flest muligt veninder.

 

Men tilbage til teater ugen, for selvom jeg flygter, så er den der stadig! Selve stykket, er kort fortalt en genfortælling af Biblen, tilsat en masse spas og efterskole humor. F.eks. har Gud ble på når han som barn skaber verdenen og David og Goliat skal battle imod hinanden i ægte MC fight night stil! Woop woop det bliver godt. Jeg startede på Medie holdet (ja, for vi er så hardcore så vi har kæmpe skærme sat op hvor der skal kører film parallelt med stykket) men hoppede over på Kostumer, da jeg godt kunne se det måske var lidt dårligt tidspunkt at begynde at lære at bruge film-programmerne i den mest stressede uge i skoleåret. Flot Linnea!

Så mandagtirsdagonsdag har jeg lavet MEGET systematiske lister over hvad samtlige skuespillere skal have på, i hvilken scene og som hvad + lister over alt der skulle købes, findes og laves. Ja jeg er stolt, fik til gengæld aldrig syet nogle kostumer.. hov. Men nu kan jeg til gengæld i hovedet, hvad alle spiller og hvad de skal have på! Og det er stort, når man ved at jeg ikke ejer hukommelse.


Så var der jo også det der valg i tirsdag, mellem den der McCain og ham der O-o-Obama. Ja, jeg holdt med O-o-Obama (Nej, det er ikke fordi jeg stammer, men Mette, Mathilde og Lavra havde i deres ekstase af overtræthed udviklet et lille kampråb). Men næsten alle mennesker på skolen havde sagt ”Ja jeg skal se valg!” .. Men alligevel, kl 3, var INGEN længere online på IChat (Skolens ’chat’ mellem elever). Så Cassiopeia 2 og jeg sad som de eneste ÆGTE fans oppe til klokken HALV FEM, indtil det var helt sikkert at sejren var i hus! Så efter det, listede jeg ind på mit værelse, med Obama på hagen og en meget træt krop, pumpet med slik og chips og faldt meget, meget hurtigt i søvn!

  

Og så har vi jo også haft halloween fest! Hvor overraskende mange klædte sig ud (lækkert!) kan f.eks. nævne Tue og Rasmus som Unødvendige Republikanere, Simon som blotter med Morgan-dukke som hans ædlere dele, Iben som Batman, mig som Jokeren, Mette som slagter, Malou som trunten fra the Nightmare before Christman, Jonas som en yderst genial dranker og en helveds masse andre! Sindsyg det var sjovt!

 

 

Uuuh og så har Mathilde fødselsdag i dag, hvor hun blev vækket med boller og tebirkes og juice! Og så havde vi fået lov til at blive på værelset i stedet for at gå til morgenmad. Naw det var hyggeligt. Tillykke igen Mathilde, nu hvor jeg smutter midt under din fødselsdag.

 

Årh det blev et langt indlæg! Hvis du er nået hertil, skal du have kringle og et blåt bånd. Men nu skal jeg spille videre på bil spil og høre dejlig Oasis (blev for resten lidt emo da jeg fandt ud af at deres ekstra koncert lander oven i ski-turen .. fuck) 

søndag den 26. oktober 2008

En helt anden verden


Nye elever .. Mere kommer
Fik det aldrig skrevet

mandag den 20. oktober 2008

Jeg syntes at..

(Tilegnet Winther, som er skuffet over jeg ikke længere sviner diverse ting til i min blog)

Jeg syntes:

.. At McCain skulle tage at stramme måsen og tage langt langt væk (evt. månen). Måske få sig en sidste blodprop og opgive kampen med livet
.. At DF's valgvideo (godt nok fra sidste år, but still) er SÅ sjov, og såååå langt ude (Til folk der ikke har set den: Du ser marker, køer og kirker, samt harmonisk Dannebrog i baggrunden OG SÅ "men noget truer", efterfulgt af billeder af über farlige damer i burka og folk fra Ungdomshuset.. tsk, men et godt grin)
.. At USA liiiige skulle tage og flette røvskægget angående finanskrisen, fordi.. Det skal de bare. Og er det rigtigt at Island er blevet sat til salg? 

Og så lige fordi jeg er forvirret

Jeg vil gerne vide:

.. Hvor den uhyggelige kat der render rundt på Cassiopeia kommer fra!? Og hvor mange sygdomme den har (Rune har allerede fået de meget kendte symptomer på AIDS!)
.. HVOR FUCK METTE HAR MIN KODE FRA!?
.. Hvem hendes med-sammen-svorne er?
.. Hvorfor jeg ikke bare kan være pæn på billeder, bare lige en gang imellem?
.. og hvorfor jeg er så sindsygt ucharmerende?
.. Om der overhovedet er nogle, udover min familie, der læser min blog? O_o

Uuuh hov, så har jeg da helt glemt at skrive at vi kom tilbage igår! Efter en til tider dejlig, til tider lang ferie. Kan ikke huske om jeg før har skrevet det, men årh det er fedt at få over 80 kæmpe kram når man stiger af 202 (og skænker en tanke til de 3-4 som altid ender tilbage i Svendborg fordi der 'ikke er plads i bussen' .. my ass). Vil gerne have endnu en medalje, en stor en af slagsen, gerne belagt med guld og flere lag diamanter: Slæbte en taske KÆMPE taske med tilbage til skolen, som om muligt var endnu tungere end da jeg startede på skolen.

..

METTE, HVORDAN KAN DU KOMME IND PÅ MIN PROFIL!? Har ikke plads i min hjerne til den slags bekymringer

onsdag den 15. oktober 2008

Afhængighed

Jeg er ved at blive sindssyg! Jeg er begyndt at høre Gunnar ringe herhjemme, drømmer om at folk ligger flere grimme billeder af mig på Facebook, flere af Mettes fantastiske citater og endnu flere af videoer af folk der flygter fra Gustavs kamera. Og så har jeg de vildeste abstinenser og svedeture efter folkene fra skolen.
Omg, I'm freakin' addicted! 4 dage til jeg skal hjem

Woop woop, så skal jeg vidst nok liiige se Jonatan Spang i aften OG i Mungo Park teater imorgen med Maria! Uff og som rosinen i pølseenden ser jeg Michelle lørdag!

mandag den 13. oktober 2008

Omfg ferie!?

Lig mærke til hvor meget Sofie (til højre) ligner en manga-figur!

Yup, så har jeg officielt ferie. Det har jeg haft i hele 3 dage.. Og nu vil jeg gerne hjem til skolen. Har ellers haft nogle dejlige dage, årh det var fedt at se to af mine bedste veninder igår! Og så var det da også monster fedt at være i København i dag (er du sindssyg jeg havde savnet den by!) sammen med Iben, Maria og Sofie! Og så mødte vi også Danny, Malou og Mathilde fra skolen, mega spøjst, men også vildt rart. 

Uuh og på onsdag, der skal jeg SÅ meget ind og se Jonatan Spang sammen med Iben! Og er du sindssyg jeg glæder mig, han er jo det hotteste og sjoveste menneske i verden. 

Men på trods af gensyn med fantastiske veninder og glædsel til comedy show, så savner jeg skolen og menneskerne (årh hvor er det også surt at Mette er i sommerhus, at Lavra er så forfærdelig langt væk og at jeg ikke har tid til at Tim kunne komme). 
Men om 6 dage lander jeg igen i Svendborg og invaderer min skole!

lørdag den 11. oktober 2008

Farmor som nynazist

Så sluttede mormor-ugen, som kulminerede i bingo-banko aften i torsdags. De eneste som rigtig havde taget det med lign-en-mormor seriøst, var Malou og Emilie, som kom vraltende i velour betrukne højhælede og over-knælængde nederdele, siddende stramt i taljen. Havde en lille smule glemt at fortælle det til min egen farmor, så da vi kom ud fra Cassiopeia og Malou og Emilie kom springende imod os med kæmpe hingestens briller, kan jeg godt forstå hvis min farmor blev forvirret. Men bingo-banko aftenen endte super hyggeligt, også selvom Mette snuppede den præmie jeg havde udset mig, filmen "Firma skovturen" og en pose Haribo-mix. 

HVORFOR er jeg altid grim på billeder!?
Desværre manglede halvdelen af skolen, fordi de prioriterede at spille nynazister i en ny dansk film frem for bingo-banko. Tsk... Men kan på et vidst plan godt forstå dem, eftersom at Nicolas Bro og Thure Lindhardt (som jeg med et højt skrig, fandt ud af var bøsse) var på rolle listen. Det er virkelig ulideligt at høre om at jeg-ved-ikke-hvor-mange drenge havde flirtet med Thure Lindhardt og resten havde sunget fællessang med Nicolas Bro. JA, jeg var bare en lille smule misundelig. 

Igår fik vi så efterårsferie, indrømmet, jeg glædede mig til at komme hjem. Havde jo været på skolen 3 uger i træk, så det er nu rart at være hjemme og slappe af og have god tid til at se vennerne herhjemme. Men det var nu lidt trist at kramme alle fra skolen farvel (ja Maria, ved godt det hedder 'på gensyn' og ikke 'farvel'!), selvom jeg jo godt ved jeg ser dem igen om en uge. 

lørdag den 4. oktober 2008

.. And then they lived happy ever after

Altid fedt når der oven på en røv dag kommer en fed en. En som i dag. Vågnede klokken 10 i morges, spiste dejligt morgenbrød fra bageren sammen med de 5 andre som var tilbage på skolen og tog så det længste bad jeg endnu har fået på skolen (imens jeg hørte bragende høj Veto). Og så afsted til Langeland og rende rundt og være dejlig grim og slukke helt for hjernen. 

Ja, jeg er hende den grimme med Svampebob trøje!

Hæhæ, og imorgen skal mig og Mette lave kort til vores hemmelige fødselsdagsgave og her i aften når Mette er blevet overtræt, skal hende og Jonas lave über-über hemmelig gave til Nannerup! Uff, can it get any better? Ja, det kan det faktisk, for på mandag starter Momor-ugen, ergo folk skal klæde sig ud og opføre sig som gamle mennesker og så skal vi have mormor-mad (= alt det kød jeg hader mest i verden) +++ folks bedsteforældre kommer på torsdag, årh min farmor kommer! Glæder mig så meget til at se hende.

Har forresten fået en besættelse af at jeg skal have en New Era kasket, så prøver at skrabe nogle penge sammen til en nu!

Zez! 

fredag den 3. oktober 2008

Glædelig fredag allesammen..

Fuck hvor startede det her bare som en røv dag. Især når man kommer glad og smilende hen til 2 piger fra skolen, som man så pludselig opdager står og græder og en dreng fra skolen kommer gående med alle sine tasker. Vidste knap nok om jeg skulle tude eller grine da jeg hørte hvorfor 5 drenge blev smidt hjem på en tænker. Håber virkeligt de alle kommer igen, det er sjovt som man først opdager hvor meget nogle folk fylder når de pludseligt er væk. 

Men nok om alt det triste! Så blev det weekend igen, og jeg skal blive på skolen igen. Vi er kun 15-20 mennesker her i weekenden = Vi får pandekager til morgenmad! ++++ 10-12 stykker skal afsted til noget halløj imorgen, så resten af os skal køre på tur med Prepz (en lærer) og spise sandwich og hygge! Bliver vold godt.

..
Fuck hvor lyder det her blog indlæg slet ikke som mig, men er også lidt ude af mig selv.

onsdag den 24. september 2008

Are you horn(y)?

Ja.. Jeg har fået en bule.. Som i en kæmpe-mega-dræber bule MIDT i panden! Og hvordan er det lykkedes mig at erhverve sådan en? På en eller anden mega fed og hardcore måde? Har jeg været i tæt kamp med skolens Brøndby hooligans eller givet samtlige beboere på Cassiopeia skaller? .. Nej... Jeg er gik ind i en hylde. Ikke løb ind i en eller blev skubbet, jeg GIK stille ind i den, og som Lavra flot beskrev, hævede den som en anden tegneserie bule på få sekunder til kæææmpe størrelse. Så ja, jeg har som en anden nar gået rundt med en ekstra pandelap og hørt på ENORMT sjove jokes! HA HA.. Den eneste sjove (udvalgt fra andre hylende morsomme som "har du noget i panden?" og "Er din pande gravid") kom fra Jonas, out of nowhere: "Er du horn(y)?" Hahaha.

Hov, så kom jeg helt til at snakke om mig i stedet for en kinda stor ting som skete på skolen idag! Lykkedes lærerne med skæve miner at fremsige at prisen på kakao fra kakao-maskinen skulle op. Havde næsten ikke sovet om natten (takket være min hjerne som vækkede mig hver halve time) så havde svært ved at følge med i den efterfølgende debat. Men jeg fik da hittet ud at jeg skulle løbe efter de andre, væbnet med et kamera, og grinende tage billeder af kæmpe bannere og råbende demonstranter
"Hvad vil vi ha'?" GRATIS KAKAO "Hvornår vil vi ha' det?" NU "Hvorfor er vi ikke nøgne!?" ..? Haha
Uuuh og sagen udvikler sig stadig, men lader til vi stadig kan tappe kakao (og fantastisk vanilie kaffe) for 2 kroner.

Nå, men nu skal jeg i seng, eller skal over i Cassiopeia 2 og vente på vi skal videre til Atlas og synge hemmelig fødselsdags sang!
Forresten, hvad ville du helst:
Slikkes i røven af en hund eller slikke en hund i røven?
(Er du sindssyg nogle kloge mennesker der går på skolen!)

tirsdag den 23. september 2008

Dedikeret til Sjælland

Dette indlæg er dedikeret til nogle fantastiske mennesker på Sjælland, efter en sagde nogle ting som har gået mig lidt på.

I ved jo godt hvem i er! 
Jeg savner jer, virkelig meget! Og hvor er det fedt at i bliver VED med at gide og lytte til mig når jeg igen og igen fortæller om sort, og yderst intern, humor fra efterskolen! I er fantastiske, men det ved i jo, så det er vidunderligt at komme hjem til jer, hvor sjovt her så end er på skolen! 
Og Engholmskolen, jeg savner jeg så sindsygt, Da jeg så jer tabe (5-0) til Egeholm, fik jeg den største hjemve nogensinde! Selvom i gav de mest fesne kram og de vildeste dræberblik da jeg kom hoppende over til jer!

Kommer hjem om 3 uger, and yes, there will be blood! .. Gud hvor jeg savner jer!

mandag den 22. september 2008

Gang bang


Med 3 skinheads i mettes seng! Fik forresten æren at kronrage Tim idag, kan kun sige at jeg er ornlig' hård til det! + Jeg også klippede Mettes og mit eget hår idag, yup, så nu er det kort bagi!

fredag den 19. september 2008

Har du givet dit barn et kram idag?


Man har kun den sjov man selv laver når man er tvunget hjem fra skolen.. Billedet er forresten taget i en fiskehandlers vindue, haha

torsdag den 18. september 2008

Alt for larmende stilhed

Jeg elsker mine veninder herhjemme i Allerød, det gør jeg! Men jeg savner efterskolen, jeg savner den så meget så man skulle tro at det var løgn, specielt når det er et faktum at vi 'kun' har været der i en måned!? Og jeg kan ikke engang trøste mig med at det kun er en weekend jeg skal være hjemme, nææh nej, det er hele FIRE dage?! Lyder som lykken hvis jeg stadig gik i folkeskolen, men nu er det nærmere pinsel!
Så mens jeg sidder her i et alt for stille værelse, sammen med en al for tyk kat, vil jeg fortælle om noget af det der er det bedste ved efterskolen!

Post
Findes der noget bedre end at få kakao pulver sendt med posten? Eller at få en dejlig hård pakke med Svampebob slik og legetøj? Næppe! Sidder hver eneste dag til Snak og venter kun på uddelingen af post, og lærerne gør det ikke nemmere ved at slænge pakkerne og brevene på bordet, så man stille kan sidde og gætte sig til om der mon er noget til en selv!

Vegetar mad
Ja jeg er vegetar, eller, jeg spiser stadig fisk, og hvis jeg har lyst til en rund'om med leverpostej, skal det ikke være sådan at jeg ikke kan gøre det uden at snitte hele mit håndled op over skam. Nå, anyway. Inden jeg startede på skolen begyndte jeg at spise lidt mere kød, fordi jeg troede der ikke var vegetarmad.. Hvor tog jeg dog fejl! HVER frokost og HVER aftensmad er der en ekstra vegetar ret! Hvor jeg dog elsker Dorthe og Dorthe, køkken-trunterne. For det smager SÅ godt. Så i kød-ædende mennesker, i kan beholde jeres medisterpølse og millionbøf, så længe jeg får mit daglige skud majs-pandekager og fiskesuppe!

Mennesker 24/7
Er det mon overvældende med mennesker omkring sig konstant, høje råb og sjove grin? Ja, og det er helt fantastisk! Så fantastisk, så det er helt mærkeligt når der er helt stille på Cassiopeia (verdens bedste afdeling!) og endnu mærkeligere at komme hjem, og de eneste der er at snakke med er ens mor og far. Den eneste nitte er bare, at det er helt umuligt at få taget sig sammen til at lave lektier, men jeg overlever nu nok haha!

onsdag den 17. september 2008

Retarderet børnehave

Hele dagen idag har jeg brugt på at lave 4 tegninger.. De bestod udelukkende af trekanter, firkanter OG cirkler! OGOGOG hele FIRE farver! Uuuuh!
Okay, historien bag den specielle titel på indlægget og den meget troværdige entusiasme, kommer fra, at vi har haft praktikanter idag! Som i hele 6 praktikanter, der kom til skolen efter alle lærerne var taget af-sti-afsted til Zentropa for at lære og lave film. Vi blev så sendt på forskellige workshops, hvoraf jeg valgte Kunst og det er her retardo børnehaven kommer ind! For vi blev sat til at tegne trekanter og firkanter oooog cirkler oven i hinanden og så farvelægge hulrummene! 
..
Det er længe siden at min hjerne har fået lov til en HEL dag at slappe så meget af! Og fik da også af vide at mit resultat var riiiimeligt prof! Af figurer at være.

Vi er forresten blevet smidt hjem. Ja, hele skolen. På en onsdag .. Hvordan kan de gøre sådan noget? Det er unfair, som en i helvede! Er næsten ikke engang kommet hjem endnu, og savner allerede skolen!? Nå, men jeg vender grusomt tilbage dertil, og til en dejlig tvungen blivedag, fordi det er efterskolernes dag. Så ja, jeg skal igen vise rundt på skolen, kludre rundt i afdelingernes navne og fortælle hvor fantastisk her er!

Forvent det uventede! *gnæk gnæk*

mandag den 15. september 2008

Hjemme igen

Eller hvad? Er ihvertfald tilbage på skolen, og Patrick brokker sig over at jeg kalder det hjem? Men ser næsten skolen mere som mit hjem, end det derhjemme, var ihvertfald fantastisk at komme tilbage og kramme alle + at alle som havde været her i weekenden var HELT oppe og køre, som om at alle sammen var på speed. 

Uuuh og i aften kommer der aftenbreve rundt, first time evarh. Så inden aften-te, skal folk skrive et brev til en aller anden, og så render en udvalgt rundt på afdelingen med brevene, og deler dem ud. Haha, det kan kun blive godt, for der er allerede lavet regler om at man ikke må sende mad og sende breve hvor der bare står "tis" og "lort". 

Og nu skal jeg ud og skyde mig selv inden jeg skal have fransk (nej, er ikke specielt vildt med det og NEJ jeg kan ikke vælge det fra -.-')

TILFØJELSE
Min fætter var meget forarget over at jeg ikke har nævnt ham i min blog, så her kommer det: Jeg har en fætter der er über sej til alt med guitar og så har han noget nizzzze hår. Og så har jeg også 2 andre mega seje fætre, savner jeg alle sammen!

torsdag den 11. september 2008

Jeopardy mester!

Ja kort fortalt, så vandt mig og Mette i Jeopardy (og det SKAL udtales Je-o-par-dy, som en anden senil kvinde), og dommerne var unfair, og vi vandt SÅ meget.. Sådan næsten!

Udover det, så skulle hele skolen spille kortspil, i 14 grupper a' 4, hvor alle så havde fået forskellige regler og når en runde så var færdig, skulle den bedste og den dårligste bytte bord + man ikke måtte snakke sammen eller kommunikere på nogen måde. Forvirret? Sikkert, men resultatet var, at nogle blev røde i hovedet af arrighed, andre (som mig selv) blev mere og mere irriteret når folk ikke fattede når de vandt et stik og så resten, som der gik totalt anarki i og bare KASTEDE sig over stikkene uden at se på dem overhovedet. Det var så .. et psykologisk eksperiment? Ret fed måde at se hvor tolerante folk var.

(Og så lidt intern humor: Huggin og Mooning, right Mette? Som lytter efter sin vibrator xD)

Og nu skal jeg snart ind og pakke til weekenden, når jeg imorgen skal .. hjem. Meget mærkeligt, kunne sagtens blive her, hvis det ikke var for min mor og far, som har planlagt hele min weekend allerede -.-'


Godnat, fra et alt for overtræt efterskole menneske

Skinhead


Vi er 3 uger inde i året, og allerede er der omkring 3 drenge der har cuttet den lange fritz af, og kører skinhead stilen.. Og det klæder dem faktisk, og så er det rart at røre, haha!
Læg mærke til hvor koncentreret Larsen (til højre) ser ud! xD

tirsdag den 9. september 2008

Eventuel præsentation

Eftersom jeg har fået en ny blog (hvilket er grunden til den pludselige bombning med indlæg), syntes jeg det burde være på sin plads, med en mindre præsentation.
Mit navn er Linnea og jeg startede, med rystende knæ, på efterskole den 24. august. Jeg er besat af mælkesnitter (en besættelse som blussede op igen her på skolen), sjove ting og alt andet som er usundt. Jeg bander en del, især når jeg er sur, og jeg laver ofte grammatiske fejl og andre taste fejl. 
Lige i dette øjeblik har jeg gået på efterskole i 2 uger og 2 dage (inkl. en weekend på skolen), hvilket overrasker mig hver gang. Det føles nemlig som om jeg har boet her i flere måneder. Men som skrevet i et tidligere indlæg, jeg skriver først og fremmest blog for at jeg i slutningen af året kan se tilbage og huske alt det jeg har glemt. Hvis nogle så har lyst til at læse en masse pladder, ja, så er det bare sjovt.

See ya in another life brother! (er nemlig også kæmpe fan af Lost)

Rundvisning

8. SEPTEMBER 2008
Okay.. Skulle vise en potentiel ny elev rundt på skolen idag (efter at 3 blev smidt ud på grund af rygning + manglende deltagelse, hold kæft hvor er man også en kage at tage på en ikke-ryge efterskole som ryger og ikke har planer om at stoppe!? Any ways..) det var et pænt mærkeligt kvarter, at gå rundt på en skole, med afdelinger jeg knapt kan navnene på, og reklamere hvor fedt her er. 

Og så vil jeg officielt erklære at jeg skriver den her blog for min egen skyld (pga. dårlig hukommelse), så den har sin ret til at være kedelig og ligegyldig, for Malous, Mathildes og Jonas & Jannicks er langt mere underholdene!

Snot all over

8. SEPTEMBER 2008
Jeg kan ikke trække vejret. Bogstavlig talt! Når jeg sover, glemmer jeg at min næse er så fyldt, så jeg lukker bare munden, og når at falde lidt i søvn hvor jeg kort tid efter vågner gispende fordi jeg ikke kan trække vejret. 

NÅ! Jeg har været på skolen i weekenden (first-time-evarh), og på trods af at alle har været super snottede og hoster og nyser, har det været super hyggeligt og sjovt, især da alle weekend-elever drog afsted til MacD for at æde sig fede, og hurtigt slog os ned ved et meget lavt og stort bord beregnet til børnefødselsdage. Personligt følte jeg mig meget hjemme, indtil en enormt flabet jeg-har-en-kasket-og-et-sejt-skilt-ansat kom hen og begyndte på "kan i finde en fejl her" og "syntes i at i passer ind i det her miljø" (hvilket jeg syntes, da jeg sad på en 20 centimeter høj stol og spiste MacFlurry is.)
Det lykkedes mig også om søndagen at falde i søvn til Anden på coke (shame on me!) og kl 11 om aftenen, at kaste mig i seng (gjorde samme trick lørdag kl 1 om natten, havde rullet mig helt ind i dynen, kastede mig bare på madrassen og faldt i søvn).

Men nu skal jeg over og have aftensmad, tror bare ikke jeg får spist noget, har spist ca 7 boller.

Introtur

30. AUGUST 2008

First of all: ALLE skal skaffe sig en hovedpude med silikone i! Selvom det tissede ned og teltet var klamt og jeg var omringet af dyr med alt for mange ben, lykkedes det mig at sove fra det hele med DEN!

Nå! Selvom det fede vejr stoppede kl. 18 og blev gråt og møg trist, lykkedes det folk at holde humøret højt og grine og have det satans sjovt! Så det var helt mærkeligt at sige farvel til folk der skulle andre steder end en selv, og følge efter 2. års eleverne til bussen (og se frem til en 3-4 timer lang tur hjem). Og på søndag, skal jeg gør det en gang til! Haha. Nu glæder jeg mig bare til at komme hjem og sove, og slappe af! Og fortælle til hele verden, hvor fed en efterskole jeg er starter på!                    

Woop woop! 8D

Kluddermor

27. AUGUST 200
Jeg har ikke leget kluddermor siden 5-6. klasse, men endte klistret op og ned ad teknisk set fremmede mennesker her den anden dag. Har grint til jeg var ved at tisse bukserne og min mave krampede (sikkert derfor den gør så ondt nu!) Har lavet den vildeste sang med Cassiopeia (hvor det lykkedes Jannick og vride sine lunger i bedste Red Warszawa stil), den ultimative billed-film om aliens, lavet verdens dyreste iglo ud af 90 Macbook kasser og snakket med de sjoveste, sødeste og mærkeligste mennesker. Kan slet ikke forstå vi startede i søndags, det føles som flere uger. Folk er allerede begyndt at kramme godnat og godmorgen (Maria er den ultimative krammer! 8D)

Søndags var ikke slem, glemte helt at være nervøs, så snakkede på livet løs med alle jeg kom i nærheden af, og da vi skulle til at sove, lå jeg og vendte og drejede mig i over 1 time, med hovedet fyldt af nye ansigter og en satans masse sjove oplevelser! 
Imorgen skal vi cykle (ALLE i Danmark skal krydse fingre for godt vejr og let brise!) til .. Noget med vand, og tumle rundt i telte og lave flere mærkelige lege. Kan kun ende godt! 

Jeg elsker jer Sjælland, men har slet ikke haft tid til at savne jer! .. Kunne være det skete hvis i sendte en pakke? Haha! Vi ses i weekenden, bliver nu helt underligt at tage hjem herfra, det er ligesom at være på lejrtur med 90 fremmede unger : D Ved forresten ikke hvordan jeg kommer hjem, jeg følger bare efter mængden.

Take care trunter, vender tilbage, med grufulde oplevelser fra naturen!
Be afraid xD

23. AUGUST 2008

image-upload-41-797349.jpg

Hvor mærkeligt, nu er det hele pakket.. Skolestart imorgen, kan slet ikke vende mig til tanken. .. Og nej det er ikke en louis vuitton men en dårlig kopi xD! Den havde bare en god størrelse! Vil savne alle jer mennesker :D