torsdag den 18. september 2008

Alt for larmende stilhed

Jeg elsker mine veninder herhjemme i Allerød, det gør jeg! Men jeg savner efterskolen, jeg savner den så meget så man skulle tro at det var løgn, specielt når det er et faktum at vi 'kun' har været der i en måned!? Og jeg kan ikke engang trøste mig med at det kun er en weekend jeg skal være hjemme, nææh nej, det er hele FIRE dage?! Lyder som lykken hvis jeg stadig gik i folkeskolen, men nu er det nærmere pinsel!
Så mens jeg sidder her i et alt for stille værelse, sammen med en al for tyk kat, vil jeg fortælle om noget af det der er det bedste ved efterskolen!

Post
Findes der noget bedre end at få kakao pulver sendt med posten? Eller at få en dejlig hård pakke med Svampebob slik og legetøj? Næppe! Sidder hver eneste dag til Snak og venter kun på uddelingen af post, og lærerne gør det ikke nemmere ved at slænge pakkerne og brevene på bordet, så man stille kan sidde og gætte sig til om der mon er noget til en selv!

Vegetar mad
Ja jeg er vegetar, eller, jeg spiser stadig fisk, og hvis jeg har lyst til en rund'om med leverpostej, skal det ikke være sådan at jeg ikke kan gøre det uden at snitte hele mit håndled op over skam. Nå, anyway. Inden jeg startede på skolen begyndte jeg at spise lidt mere kød, fordi jeg troede der ikke var vegetarmad.. Hvor tog jeg dog fejl! HVER frokost og HVER aftensmad er der en ekstra vegetar ret! Hvor jeg dog elsker Dorthe og Dorthe, køkken-trunterne. For det smager SÅ godt. Så i kød-ædende mennesker, i kan beholde jeres medisterpølse og millionbøf, så længe jeg får mit daglige skud majs-pandekager og fiskesuppe!

Mennesker 24/7
Er det mon overvældende med mennesker omkring sig konstant, høje råb og sjove grin? Ja, og det er helt fantastisk! Så fantastisk, så det er helt mærkeligt når der er helt stille på Cassiopeia (verdens bedste afdeling!) og endnu mærkeligere at komme hjem, og de eneste der er at snakke med er ens mor og far. Den eneste nitte er bare, at det er helt umuligt at få taget sig sammen til at lave lektier, men jeg overlever nu nok haha!

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Mælkevejen er den sejeste og bedste afdeling ! Hilsen Anonym