Fat cats had a heart attack

Åååh Muse. Det er tre dage siden vi stod overfor hinanden, og jeg kan stadig ikke få jer ud af mit hoved. Og det er også først nu min krop reagerer på en aften med skrig, skrål og nogle ualmindelig våde sokker (Hej feber).

Så i mandags var jeg i Parken, sammen med 15.000 andre glade mennesker. Sammen med Ivn og hendes veninde Marika (begge meget glade, efter at have stiftet bekendtskab med en hvis hr. Morgan på flaske) drog jeg så med verdens mest langsomme tog. Da vi så kom frem til Parken, efter at have fulgt strømmen af glade mennesker, fandt vi, til stor glæde, ud af at jeg skulle ind af en anden indgang end dem... Linneas tanker: 15.000 mennesker, meget stort areal.. Ville kun gå galt. Så jeg gik, mere eller mindre tilfreds, over til B indgangen og stillede mig. Og det var åbenbart et uhyrligt godt sted! For pludselig endte jeg forrest i køen, og kom ind som en af de 50 første. Så jeg havde usædvanlig god tid til at gå på toilettet, købe vand og… Møde pedellen fra efterskolen? For ja, da jeg så kom ind på selve plænen, så sad Pedel Thomas da lige der så fredeligt.
Nå, men jeg formåede at få fundet Marika og Ivn, og glade stavrede vi op imod scenen, så langt så vi pludselig stod 5-6 meter fra hegnet. Så tak du kære skæbne, for at lade os komme så langt op, selvom vi kom 5 minutter før dørene åbnede!

Koncerten startede så, først med The Horrors som opvarmning… Kort sagt, hold kæft noget lort. Men det blev hurtigt afviklet, da Muse gik på, endda næsten til tiden! Deres sceneshow, optræden og lyd var helt fantastisk!
Og så for slet ikke at nævne hvor sjovt jeg havde det med:
meget fulde og glade italienere,
meget skæv dude fra Litauen,
verdens kedeligste mennesker som stod så stille bag os, at ingen maste os,
MEGET højrøstet mand som skreg ”I WILL BE CHASING THE STARLIGHT” ind i mit ansigt,
en pige med den mest svedige ryg i verden og
meget stor bred mand med dynejakke på under hele koncerten, som jeg stod så tæt på, at jeg var nødt til at hoppe når han gjorde, ellers ville jeg få brandmærker af hans skide jakke.

Så jeg vågnede glad, men træt, i tirsdags og tænkte at min krop slet ingen harm havde taget af en aften med masser af råb og et par meget våde sko. WROOOONG. I dag, torsdag, er min hals så ristet og smadret så man skulle tro det var løgn og min krop er ved at nå kogepunktet af hvad jeg tror, er feber.
Men det var sgu det værd!

Nogen burde pakke julen meget stramt sammen

Ihvertfald indtil november er kommet godt igang. Jeg synes det er lige lovlig voldsomt, at to nisser allerede stirrer på mig inde i min stue, og at Superbest allerede har en mindre glaskugleglimmerogjulegavepapir-afdeling.
STOP, pause, pas og fisk. Vi er i oktober, ikke engang Cartoon Network er begyndt på julen endnu. Hvis vi begynder nu, bliver vi trætte af den inden det overhovedet er december. Eller jeg gør ihvertfald. Så hvis folk gerne vil leve foruden at have set mig rive hovedet af en nisse, så hold julelys og julemusik fra mig, bare en måned endnu. Så vil jeg være et lidt lykkeligere menneske.

+6 kg -750 kr + 1 Muse billet

+6 kg: Efter at være vendt tilbage til skumle Sjælland og et altid åbent køkken, har jeg trodset alle efterskolestatestikker og taget de forpligtede 5 efterskole kilo på, EFTER skoleåret er slut. Men efter jeg hverken kan se, måle eller mærke den ekstra vægt, er min teori at det er ren muskelmasse. For ja, pigen der sammenlagt havde idræt 3 gange hele sidste år, har lavet en kontrakt med satan, alias fitnessworld. Så om nogle måneder vil folk knapt kunne se solen for mine brede skuldre og stærke biceps.

-750 kr: EN zone. Uno zone. One zone. En ussel zone, og jeg ville stadig have mine penge, men nej. Scenariet: Jeg rejser efter en hyggelig aften i Kirke Saaby, hjem til lille Allerød. Der bliver flittigt klippet 7 zoner, 2 og 3 zoners kortet forbliver lunt i klippekorts holderen. Så når jeg til Lyngby, hvor meget gammel togkontrollør træder ind. Intet problem, jeg har klippet. Men åbenbart ikke. Aldrig i mit liv har jeg set en mand tjekke klip og billetter SÅ nøjagtigt. Så efter nogle minutters stirren på mit klip, fortæller han, at fordi jeg lige har haft min fede røv inde og SNITTE Hellerup, mangler jeg en ussel zone. EN. Ingen hundeøjne hjalp mig, ingen ekstra klippekort hjalp og ingen undskyldninger eller tårefyldte øjne hjalp. 750 kroner i bøde. Damn you DSB.

+ 1 Muse billet: Uh ja, på mandag drager jeg med Ivn og hendes veninde til Parken, for at se Muse live, for mit vedkommende for første gang! Det er endda også første gang at jeg skal til 'stor' koncert. Kryds fingre og tæer for at mit lille legme ikke bliver alt for mast og kvæstet.

Lektier er overvurderet..

.. Hvorimod blog-makeover er helt fint! Farvel linneasefterskoleblog, og goddag til linnealyver, hvilket måske er overraskende sandt til tider. Om det så er til mig selv, andre tosser, eller begge dele, det er der det bliver tricky.

Jeg sidder og holder fast i de sidste timer af min efterårsferie, indtil jeg i morgen vælter ud af sengen (for sent), kaster tøj på (alt for sent), og får slæbt min trætte og usle krop over på Allerød Gymnasium (på underlig vis til tiden?). Så ja, jeg er nu officielt på vej imod stjernerne og det vilde liv, hvis jeg altså overlever tre år på gymnasiet. Heldigvis er jeg blevet så glædeligt velsignet med en klasse, 1.C, som langt fra er perfekte, men tilgengæld er ualmindeligt sjove og glade for "venner og fester". OG som indeholder dejlige væsner som Sofie, Cathrine, Josephine og Karen, trunter som på sin vis er helt modsatte mig *host*Josephine og Sofie*host*, men også helt identiske med mig på sjove og skæve punkter.

Så det var helt mystisk i onsdags, at træde ud af toget på Slagelse station, og ind i favnen på tre skønne piger. Nemlig Fie, Sofie og Ivn, det gode gamle Mælkevejen 2. Føltes præcis som at sidde i Fies seng på efterskolen, som det føltes at sidde i Fies seng i Skælskør, og se utallige afsnit af Sex & the city. Det føles altid rart, når folk man kender uendelig godt, stadigvæk er de samme, og ikke pludselig har groet nye holdninger og hår.

Så efter onsdagtorsdagfredag i bedste Mælkevejen 2 stil (inkl. fantastisk hjemmelavet sushi), drog vi alle fire til Kirke Saaby, hvor Micki bor, men hvor ca. 25 mennesker fra Rantz var samlet, til fest og dejlige farver. Det er og bliver uvirkeligt at se mennesker efter måneders adskillelse, som man normalt så hver eneste dag. Skønt med noget fynsk og jysk accent igen!

Og til Rantz 09/10, i bliver nu aldrig det rigtige Rantzausminde, men jeg besøger jer snart!