torsdag den 29. oktober 2009

Fat cats had a heart attack

Åååh Muse. Det er tre dage siden vi stod overfor hinanden, og jeg kan stadig ikke få jer ud af mit hoved. Og det er også først nu min krop reagerer på en aften med skrig, skrål og nogle ualmindelig våde sokker (Hej feber).

Så i mandags var jeg i Parken, sammen med 15.000 andre glade mennesker. Sammen med Ivn og hendes veninde Marika (begge meget glade, efter at have stiftet bekendtskab med en hvis hr. Morgan på flaske) drog jeg så med verdens mest langsomme tog. Da vi så kom frem til Parken, efter at have fulgt strømmen af glade mennesker, fandt vi, til stor glæde, ud af at jeg skulle ind af en anden indgang end dem... Linneas tanker: 15.000 mennesker, meget stort areal.. Ville kun gå galt. Så jeg gik, mere eller mindre tilfreds, over til B indgangen og stillede mig. Og det var åbenbart et uhyrligt godt sted! For pludselig endte jeg forrest i køen, og kom ind som en af de 50 første. Så jeg havde usædvanlig god tid til at gå på toilettet, købe vand og… Møde pedellen fra efterskolen? For ja, da jeg så kom ind på selve plænen, så sad Pedel Thomas da lige der så fredeligt.
Nå, men jeg formåede at få fundet Marika og Ivn, og glade stavrede vi op imod scenen, så langt så vi pludselig stod 5-6 meter fra hegnet. Så tak du kære skæbne, for at lade os komme så langt op, selvom vi kom 5 minutter før dørene åbnede!



Koncerten startede så, først med The Horrors som opvarmning… Kort sagt, hold kæft noget lort. Men det blev hurtigt afviklet, da Muse gik på, endda næsten til tiden! Deres sceneshow, optræden og lyd var helt fantastisk!
Og så for slet ikke at nævne hvor sjovt jeg havde det med:
meget fulde og glade italienere,
meget skæv dude fra Litauen,
verdens kedeligste mennesker som stod så stille bag os, at ingen maste os,
MEGET højrøstet mand som skreg ”I WILL BE CHASING THE STARLIGHT” ind i mit ansigt,
en pige med den mest svedige ryg i verden og
meget stor bred mand med dynejakke på under hele koncerten, som jeg stod så tæt på, at jeg var nødt til at hoppe når han gjorde, ellers ville jeg få brandmærker af hans skide jakke.

Så jeg vågnede glad, men træt, i tirsdags og tænkte at min krop slet ingen harm havde taget af en aften med masser af råb og et par meget våde sko. WROOOONG. I dag, torsdag, er min hals så ristet og smadret så man skulle tro det var løgn og min krop er ved at nå kogepunktet af hvad jeg tror, er feber.
Men det var sgu det værd!

Ingen kommentarer: